Links
Norge
Slektsforum
DIS-Norges hjemmeside med genealogiske ressourcer og
efterlysninger, kurser i slægtsforskning m.v. De har bl.a. en
god side om udvandring.
Norsk
Slektshistorisk Forening
Her findes under Hjælpe- og Læremidler for slægtsforskere en
Førstehjælp i slægtsforskning og nyttige henvisninger.
Foreningen udgiver Norsk Slektshistorisk Tidsskrift (med
elektronisk indholdsfortegnelse). Engelsk resumé.
Digitalarkivet
Oprettet på internettet i 1998 som fællesnævner for
digitaliserede kilder. Herfra er der adgang til folketællingerne
i 1660, 1801, 1865, 1900 og enkelte andre. Tællingen 1801 er på
engelsk. På Registreringssentral for Historiske Data ved
Universitetet i Tromsø ligger 1875 og enkelte fra 1891, hvorfra
de også kan købes. Ved Digitalarkivet registreres også kirkebøger,
udvandrerprotokoller bl.a. fra Bergen
1873-1930 samt andre kilder. Findes lettest ved at benytte
indgang efter kildetype.
Registreringssentral
for historiske data
Registreringscentralen i Tromsø digitaliserer kirkebøger
og folketællinger. Indsatsen er koncentreret om kirkebøger fra
1700- og 1800-tallet. Folketællingerne dækker årene 1865,
1875, 1891 og 1900. Desuden ligger der registre til
skifteprotokoller fra statsarkiverne i Oslo og Kongsberg.
Oversigten over navne i de enkelte protokoller findes via
alfabetisk oversigt over sorenskriverembederne. Folketællinger
og kirkebøger er søgbare (læs vejledningen), og de kan også
købes.
Slektshistoriske
kilder 1500-1900
Asle Jonassen kortlægger tilgængelige norske internetkilder.
Opbygget med udgangspunkt i fylkes- og kommuneinddelingen. Følgende
kilder registreres: Bygdebøger, folketællinger, kirkebøger,
skattemandtal, matrikler og jordebøger, tingbøger, pantebøger
med registre, skifteprotokoller og militære ruller.
Dokumentasjonsprosjektet
Her kan man søge i visse tingbøger og "Norske gårdnavne"
med mange stednavne på små lokaliteter. Der er også en ordbog
til gamle begreber. Se evt. også Kalkars ordbog under Danmark.
Surname
Navigator
Rob Kuijstens supersøgemaskine til 11 databaser med norsk
navnestof. Maskinen er tillempet, således at den søger alene på
personnavne direkte i de valgte databaser fra en fælles søgeboks.
Slektsbiblioteket
Stig Samuelsen holder regnskab med internetbrugere, der ejer
genealogiske kilder, som de på opfordring slår op i. Dækker
norske såvel som danske og svenske kilder, som fremgår
af kildedatabasen. Der findes også et diskussionsforum. Andre
er velkomne til at tilbyde sig med opslag. Her findes også køb
og salg og indholdsfortegnelse til Norsk Slektshistorisk
Tidsskrift. Siden findes også på engelsk.
De
linker jeg ønsker = My links to the world
Den norske slægtsforsker Otto Jørgensens enorme linksamling især
til norsk slægtsforskning. Norske i udlandet findes under deres
nye hjemland. Rummer tillige hjælpediscipliner: kalendere,
kort, oversættelsesprogrammer og slægtsforskningsprogrammer på
edb. Endelig findes der en hjemmesideskole på norsk og en
efterlysningsside.
Ancestors
from Norway
John Føllesdals over 50 sider lange engelsksprogede hjælp til
slægtsforskning i Norge. Med til introduktionen hører de
omfangsrige linksamlinger Norwegian Genealogy Resources og They
went to America
"They went to America" er en engelsksproget samling
links til bl.a. Ellis Island-indvandringen, kort over USA, og
norsk-amerikanske organisationer med websider. Desuden indgange
til vigtige amerikanske kildegrupper (folketællinger, indfødsretsbeviser
og enkeltstatslige hjemmesider).
Emigration
from Norway via Denmark to the rest of the world
Med hjælp fra det danske Udvandrerarkiv er
fremstillet denne alfabetiske oversigt over norske, der
emigrerede via Danmark i perioden 1869-1910. Det drejer sig om
ca. 800 personer, der anføres med navn, civilstand, alder,
udvandringsdato og bestemmelsessted.
Stoermann-Næss
Holum Genealogy Pages
Siden rummer diverse hjælpemidler til den norske
udvandring: Passagerlister, emigration fra Ullensaker og norske
folketællinger. Også stof om udvandring til Canada.
NorwayHeritage
Project
En gruppe frivillige arbejder på en databaseregistrering af
norske emigranter indtil 1875. Siden rummer baggrundsartikler på
engelsk samt registre over emigranter 1825-1873, emigrantskibe
1825-1925, ankommende emigrantskibe 1879-1888, samt agenterne.
Databasen rummer juni 2002 mere end 30.000 passagerer. En af
baggrundsartiklerne rummer gode råd om søgning i canadiske
immigrationsarkivalier.
How
to trace your ancestors in Norway
Det norske udenrigsministerium har overdraget arkivar i Bergen
Yngve Nedrebø at udarbejde denne engelsksprogede indføring i
norsk arkivmateriale. Desuden medtages kort, litteraturlister og
adresser i USA og Canada.
|