Links - Danmark
Lokalt afgrænsede kilder
På denne side finder man links til kilder, som dækker
nærmere afgrænsede områder af landet. En regional opdeling
kan dog ikke blive 100 % nøjagtig. Regionale billeddatabaser er
ikke med. De må findes under Billeder.
LANDSDÆKKENDE SØGNING
Amt
- Herred - Sogn
Online-indgange til hjemmesider med lokalt afgrænset
kildestof, dog ikke billeder. Indgang via kort, amt, herred
eller sogn. Inden for hver enkelt lokalitet kan man finde
digitale kilder, kirkebilleder, DIS-Forum, opslagspersoner til
kilderne, en stednavnedatabase, Dansk Demografisk Database,
sognetræf, danpa og sogn.dk. Disse hjemmesider er også med
enkeltvis i de enkelte linksamlinger på denne side. Digitale
kilder kan f.eks. være folketællinger, kirkebøger og
skifteprotokoller, ligesom man kan finde efterlysninger fra
DIS-Forum om personer i området. Danmark er defineret som det
egentlige Danmark efter 1920.
Digitale
kilder
Tænkt som en fælles indgang til hjemmesider med lokale
slægtsforskerdata. Indgangen sker via Amt (inddelingen frem til
1970). Herfra frem til Herred og evt. til Sogn. Dækker en kilde
flere sogne, søges den på herredsniveau o.s.fr., så glem ikke
at søge lidt uden for dit specifikke sogn. Der ligger måske
noget alligevel. Man er velkommen til selv at tilmelde gode
sider, men husk, at siden ikke rummer slægtsbøger og
anetavler.
NØRREJYLLAND
Vort
Sogns Historie
Værket Vort Sogns Historie blev udsendt i årene
1950-58. Det er en blanding af Trap og personhistoriske
oplysninger, koncentreret om jyske landsogne og enkelte gårde
og gårdejere, delvis med billeder. Værket rummer oplysninger
om areal og drift. Det er varierende, hvad der er med. Man
betalte for optagelse, og ikke alle jyske sogne er med. Der
søges på enkelte bind eller indscannet tekst på de enkelte
sider. Derfor skal "å" søges med datidens stavemåde
"aa". Der findes en samlet indholdsfortegnelse
(bind for bind eller alfabetisk).
NORDJYLLAND (Hjørring og Aalborg amter)
Bangsbo
museum
Under museet hører slægts- og lokalhistoriske
ressourcer for Frederikshavn og omegn. Hjemmesiden formidler
salg af optrykte kirkebøger, folketællinger og
skifteprotokoller fra lokalområdet. Indgår i NOKS og DANPA. Slægtshistorisk
Forening for Brønderslev-egnen
Foreningen ligger inde med mikrokort af vendsysselske
kirkebøger indtil 1891, vendsysselske folketællinger, registre
til godsskifter i Vendsyssel og mormonarkivet. Men der er ingen
specielle online-ressourcer på hjemmesiden. Godsskifteprotokoller
Jens Ejgild Caspersen har på sin hjemmeside registreret
en lang række godsskifteprotokoller fra Hjørring amt. Fra
Aalborg amt Aalborg Hospital, godserne Refsnæs Gods og
Dragsgård samt Stamhuset St. Restrup. Restrup gods ligger i
Viborg amt og er også registreret. Som en specialitet finder
man Komplette skiftebreve fra Læsø (fra Henry Nielsen i
Sindal). Perioden varierer fra gods til gods, men ligger inden
for tidsrummet 1713-1818. Slægtshistorisk
Forening for Hjørring og omegn
På siden ligger Asger Bruuns oversigt over
vendsysselske godsskifter. Den er også registreret som
selvstændigt link i denne oversigt.
NOKS
- Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase
Et regionalt samarbejdsprojekt. Alle elektroniske
registreringer siden slutningen af 1980erne på biblioteker,
museer og arkiver i Nordjylland kan her søges på tværs af
materialer og opbevaringssted.. Ud over fritekst kan man søge
på emneområde, kommune, materialetype og tidsrum.
Digitaliseret materiale overvejende i form af billeder. Under
links adgang til fotograf Tønnies arkiv.
Personregister
til nordjyske godsers skifte- og fæstearkivalier
Rigmor Nørgaard og Else Jørgensen er gået sammen om
registrering af alle navne nævnt i samtlige skifte- og
fæstesager fra en lang række godser nord for Limfjorden,
hovedsagelig i Hjørring amt. Men fra Aalborg amt er registreret
Birkelse og Bjørnkær. Perioden varierer fra gods til gods, men
ligger inden for tidsrummet 1710-1840 - Birkelse starter dog med
1697.
Folketællinger
fra Vendsyssel
Jens Ejgild Caspersens registrering af enkelte
folketællinger fra Hjørring amt samt Nørholm i Aalborg amt.
Dækker et enkelt årstal - forskelligt fra sted til sted. Af
købstæder bringes Frederikshavn 1850 og Skagen 1787.
Godsskifter
fra Vendsyssel
Asger Bruun opsamler på startsiden, hvilke godser der er
indtastet af ham selv og andre. Derfra kan man under godset søge på for- og
efternavn, ægtefælle og skiftedato. Desuden henvises til den
relevante skifteprotokol. Fælles navneregister til alle godser
- i alt er godt 12.400 poster fra 59 godser indtastet for perioden
1713-1850.
Slægtshistorisk
Forening for Aalborgegnen
Under Dataopslag findes diverse navneregistre til f.eks.
lokaliteter i området, Hjørring 1825 og dødsannoncer i Kjær
Herred samt navne i skifteprotokoller for Sønder Tranders og
Gug. ØSTJYLLAND (Århus
og Skanderborg amter) Bente
Feldballes stikordslister til Århus og Skanderborg amt
Stikord til kirkebøger i Mols og Djurs Sdr. herred,
Hads, Ning, Voer, Nim, Framlev og Hjelmslev, Vrads og Tyrsting
herreder. Oversigterne nævner kun årstal og navn og tjener
således som register til de mere detaljerede kirkebøger. Skifte-
og fæsteuddrag fra Østjylland
Erik Brejls oversigt over navnestoffet i godsfæste- og godsskifteuddrag
i en række østjyske herreder og i Skanderborg Rytterdistrikt.
Desuden er Skanderborg købstad registreret 1738 til 1820 og
Horsens købstad 1683 til 1820. I landdistrikterne ligger
intervallerne på skiftende tidspunkter i 1700- og 1800-tallet.
På startsiden findes en fælles søgeboks til stednavne eller
personnavne. Det anbefales at læse "Hjælp til
søgning", inden man starter. Ry
Slægtshistorisk Forening
På hjemmesiden ligger folketællinger for sognene i Ry kommune
(Kommuneinddelingen til og med 2006). Midtjyske
tingbogsuddrag (1)
Erik Brejl har registreret tingbøger i Tyrsting herred
i tidsrummet 1660-1683 med overspringelser. Slægtshistorisk
Forening, Århus
På siden Forsk i Århus er der et gaderegister med
sognetilhørsforhold - dækker Århus kommune indtil 1970. Andre
muligheder er en orientering om Erhvervsarkivet, som tillige er
byens stadsarkiv. Man kan blive viderestillet til lokalarkiverne
i de forstæder, som blev indlemmet i 1970. Århus
Leksikon
Et rigtig godt lokalhistorisk leksikon med mulighed for
ordsøgning og emnesøgning. Senest revideret i 2000. RINGKØBING
AMT
Hammerum
herred
NB! Sikkerhedsindstillingerne for denne side skal
muligvis ændres til permanent at akceptere pop-up'er. Denne
hjemmeside vrimler med kopier af folketællinger (ca. 1787 til
1880) og kirkebøger
fra Ringkøbing amt, især Hammerum og Bølling herreder. Ud
over disse er der også folketællinger fra Ginding, Hind og
Hjerm herreder samt skifteprotokollerne fra godser i Ringkøbing
amt (ca. sidste halvdel af 1700-tallet). Bl.. a.
skifteprotokollerne er direkte indscannede mikrofichekopier, som
forstørres, når man klikker på dem. Man læser altså direkte
i kilden. En enkelt lægdsrulle er også med: Vinding 1794-1829.
Registrerede brugere kan bidrage direkte til at forbedre indholdet
på siden. Læs anmeldelsen i Slægt & Data 2006 nr. 1.
VEJLE
AMT TREKS
- Trekantområdets Kulturhistoriske Søgebase
Opbygget som NOKS (se under Nordjylland). Dækker kommunerne fra Nørre Snede
og Brædstrup i nord til Vamdrup i syd. Omfatter købstæderne
Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding. Links giver adgang til
lokalarkivernes hjemmesider. Vejle
Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv
Fra Stadsarkivets hjemmeside kan man under Databaser
finde Skattemandtaller og Vejvisere 1869 og 1901. Der findes
også et Vejleleksikon med emneindgang til personer og
virksomheder samt en samling indscannede lokale billeder,
søgbare efter emne via Avanceret søgning. Der er også en
udklipssamling på stedet. RIBE
AMT Midtjyske
tingbogsuddrag (2)
Johannes Lind har registreret tingbøger fra
Anst-Jerslev-Slavs herreder 1692-1719, Anst m.fl. herreders
tingbog 1660-1688 og 1771-1776 samt Koldinghus birks tingbøger
1719-1770. Der er sted-, navne- og emneregistre til
tingbøgerne, der kan downloades som .zip-filer. På hans
hjemmeside ligger endvidere folketællinger fra Vorbasse og
Gislev sogne. SAMSØ Slægts-
og Lokalhistorisk Forening Samsø
På foreningens hjemmeside registreres slægtsnavnene
fra kirkebøger, søruller, skifter m.m. over personer med
tilknytning til øen. Adgang til oversigterne kræver indlogning.
I Slægten nr. 33 fortælles om foreningens hjemmeside. FYN Fynske
kirkebogsudtræk
Indtastede kirkebøger fra Båg, Bjerge, Odense, Skovby,
Vends og Åsum herreder i Odense amt; Gudme, Sallinge,
Sunds, Vindinge og Ærø herreder i Svendborg amt - samt
købstæderne Assens, Nyborg, Odense og Svendborg.
Skifteregistre til godser i Odense og Svendborg amt.
Kirkebøgerne slutter med 1891, mens godsarkivernes registre
starter ca. 1720. Der er register til navne, sogne og årstal
for de registrerede kirkebøger. Odensedatabasen
Odensedatabasen er et samlet register til onlinekilder
om odenseanernes liv - dækker registreringer i 1700-tallet
(læs nærmere under kildetyperne). Ikke kun de almindelige
kilder som folketællinger og kirkebøger er medtaget, men også
mere ukendte lokale kilder som f.eks. skatteregistreringer,
borgerskaber, lavs- og tugthusprotokoller. Fanen "Om
databasen" afgrænser kildetyperne og gør især rede for
navneproblematikken ved søgning - læs nærmere under Avanceret
søgning. Ved personsøgning fås alle registrerede data
kronologisk sammen med links til personer, der er tilknyttet den
søgte person (f.eks. en ægtefælle). Sydfynske
lokalhistoriske arkivalier
Sydfyns Lokalhistorie præsenterer en række lokalhistoriske
arkivalier, bl.a. Karin Jørgensens afskrevne registre til
fynske godsskifter. De ældste starter i 1681, de yngste går
til 1826. Der findes også fæsteprotokoller i afskrift sammen
med diverse kirkebogsregistre (Hundstrup 1765-1891 og Diernæs
1741-1808) og folketællingen fra Ollerup 1845 og 1855. FREDERIKSBORG
AMT Helsingør
Foreløbig er for Sankt Olai indtastet enkelte fødsler i
1820erne, konfirmerede 1848-1862, viede 1857-1880 og for Sankt
Mariæ vielser 1836-1847. Endvidere lidt lokalhistorisk stof om
byen. Det kan anbefales at supplere det med Helsingør
biblioteks hjemmeside med disse overskrifter: Lokalhistorie
og slægtsforskning. Lokalbibliografien og: Frederiksborg Amts
Historiske Samfund: Register til årbog. HOVEDSTADEN
(København og Frederiksberg) Folkeregisterkort
for København
Læs om et rigtig godt hjælpemiddel på Københavns Stadsarkiv, hvis
du har slægtninge, der døde før 1951. Kortene skal findes under den
længstlevende ægtefælles navn og dødsdatoen. NY
Hovedstadsarkiver
På siden præsenteres kilder til historien i bred
forstand i København og Frederiksberg kommuner. Landsarkivet i
København præsenterer sammen med stadsarkiverne i København
og Frederiksberg og en række museer (f.eks. Arbejdermuseet)
egne hjælpemidler til person- og kulturhistorie i de to
kommuner. Siden er målrettet slægtsforskere, studerende og
børn med hver sin systematiske indgang. Man får at vide,
hvilke arkivalier der er relevante for ens formål; der vises
konkrete eksempler på, hvordan kilderne ser ud, og der er
indlagt personlige erindringer fra arkivbenyttere, der er vokset
op i hovedstaden. På siden findes f.eks. oversigter over de
københavnske gader med sognetilhørsforhold på bestemte tider.
Det er nyttigt, hvis man søger folketællinger eller
politimandtaller. Ligeledes kan man finde en oversigt over
ændrede gadenavne eller få at vide, hvor der ligger materiale
om borgerlig konfirmation eller skolernes historie. Der er en
samlet oversigt i sitemap. Fra siden Hent og Print kan
man udskrive diverse kort og lister med Acrobat Reader. Til
studerende er der tips til opgaveemner og anvisning på, hvilke
kilder man kan benytte.
Københavns
Stadsarkiv
Arkivet er Københavns kommunes arkiv. På hjemmesiden har man lavet
specielle faner til slægtsforskning og til lokalhistorie. På
slægtsforskningssiden ligger der beskrivelser i brugen af disse kildegrupper:
Politiets registrering. Vielser og begravelser. Håndværk og handel. Andre
kildegrupper. Derudover kan man finde hent-og-print vejledninger, der hjælper
med at finde vej i arkivaliejunglen. (Skal udskrives med Acrobat Reader).
Lokalhistorikeren har på samme måde adgang til beskrivelser inden for disse
områder: Bygninger. Virksomheder. Byens beboere og Kortlægning af
lokalområdet. Også hertil findes der hent-og-print vejledninger. Læs evt.
anmeldelsen af arkivets muligheder i Slægt & Data 2002 nr. 4.
Københavns
gader
Databasen går frem til 1931 og viser, hvornår en gade
har skiftet navn og navnets historie. Desuden kan man se dens
tilhørsforhold til et sogn eller et kvarter.
Kjøbenhavns
Huse og Indvaanere efter Branden 1728
Faksimileudgave af en bog fra 1906 med fortegnelse over de
nedbrændte gårde og huse og mandtallet fra samme år over de
dele af byen, der undgik ilden. Fortegnelsen og mandtallet er
opgjort på kvarterer. Registeret er indlagt ved tekstskanning
med de unøjagtigheder, det indebærer.
Kjøbenhavnske
kvarterer. Hvilket kvarter ligger gaden i?
Clara og Flemming Svendsen har her lavet en alfabetisk oversigt
over gaderne i det indre København i 1700- og 1800-tallet. Fra
siden kan man gå videre til en oversigt over, hvor kendte mænd
og kvinder boede i København i tidsrummet 1770-1870.
Nyboder
havde sin egen opdeling. Se kvarterets historie og en oversigt
over gadenavnene. Københavnske
sogne (Copenhagen Parishes)
Gary Horlachers engelsksprogede side viser, hvornår
kirkebogsregistreringer i de københavnske og frederiksbergske
sogne inden for folkekirken og andre trossamfund starter. Det
fremgår også, hvornår sognedelinger har fundet sted. Det
angives, hvilke årgange der er filmet af mormonerne (helt frem
til 1929). Under Copenhagen
City Research vises sognegrænserne på udvalgte årstal.
Men til mere detaljeret forskning i København er Hovedstadsarkiver
mere brugbar. BORNHOLM Register
til bornholmske kirkebøger før 1814
Websitet rummer et standardiseret register til de
bornholmske sogne før 1814. Standardiseringen medfører, at man
henvises til originalen for helt nøjagtig ordlyd, og der
henvises til sidetal i originalen. Der er først og fremmest
registreret dåb, trolovelser, kopulationer, begravelser samt
introduktioner, men også enkelte andre ting er noteret. Det
anbefales at søge med %, når man er usikker på stavemåden. Bornholms
Slægts- og Lokalhistoriske Forening
Bornholmske folketællinger. En gårdliste, opdelt på
sogne. Oversigt over udensogns bornholmere 1845. Jordebøger
1658, 1662, 1663 og 1689. Skifteekstrakter fra udvalgte år
1759-1829. Der er mulighed for at efterlyse bornholmere.
|