sitemap

 

Links - Danmark
Foreninger og tidsskrifter

Samfundet for Dansk Genealogi & Personalhistorie
Oversigt over virksomheden og bestyrelsen. Fra hjemmesiden viderestilling til udgivelsen Personalhistorisk Tidsskrift med indholdsfortegnelser siden 1997:2 og en kumuleret indholdsfortegnelse 1880-1990. Enkelte artikler, f.eks. om folketællingen 1801.

Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger
Overbygning for de danske slægtshistoriske foreninger, med angivelse af kontaktperson og hjemmeside. Foreningen afholder Bjerringbro-kurser for slægtsforskere og udgiver tidsskriftet "Slægten". Medudgiver af "Hvem forsker hvad".

DIS-Danmark - Databehandling i slægtsforskning
En landsdækkende forening for slægtsforskere med computere. Siden rummer information om foreningen, navne på "opslagsbrødre", som slår efter i kilder, de ejer, en oversigt over slægtsforskningsprogrammer og Webadresser til ind- og udland.Det populære DIS-Forum hjælper med opsporing af slægtsmedlemmer, tydning, programproblemer m.m. Via Udvalgte sider føres man til søsterforeningerne i Norge og Sverige, som hver især registrerer nyttige nationale hjemmesider. Foreningen udgiver tidsskriftet Slægt & Data samt - efter tilmelding - nyhedsbreve.

Siden Saxo
Bladet rummer baggrundsartikler til de forhold, vore forfædre levede under, skrevet af fagfolk inden for historie. Den spændende hjemmeside rummer mange ting helt uafhængig af tidsskriftets indhold: Prøv f.eks. den danmarkshistoriske kalender: Hvad skete på en bestemt dato. Her kommer også aktuelle artikler om f.eks. vore højtider. Bladet udsendes af Statens Arkiver.

Fortid & Nutid
Tidsskriftet rummer baggrundsartikler til dansk kultur- og lokalhistorie. Det udgives af Dansk Historisk Fællesråd. Hjemmesiden rummer enkelte smagsprøver på artikler og interviews fra tidligere numre (kræver Acrobat Reader).

Slægtshistoriske Foreninger
kan f.eks. findes via hjemmesiden for Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (dog kun medlemsforeningerne).